Carl's Jr. Denmark app vilkår og betingelser

Vilkår

I disse vilkår kan du læse om dine og vores rettigheder og forpligtelser i forhold til dit medlemskab af vores Carl’s Jr. Danmark app.

  1. Om Carl’s Jr. Danmark appen
  2. Tilmelding
  3. Salling Group Profil og Stamdata
  4. Aktivering af medlemsfordele
  5. Ændringer
  6. Medlemsfordele
  7. Opsigelse og udmelding
  8. Misligholdelse
  9. Sikkerhed og beskyttelse mod misbrug
  10. Personoplysninger
  11. Kuponer (vouchers)
  12. Digital Kvittering
  13. Kundesupport og klageadgang
  14. Lovvalg og værneting
  15. Gyldighed og ansvar
  16. Carls Jr. Vilkår for køb og bestilling
  1. Om Carl’s Jr. appen

  • Carl’s Jr. Danmark er et app-baseret kundeprogram, hvor du som medlem har mulighed for at optjene point for at kan få adgang til en række fordele, fx praktiske funktioner, særlige fordele, services, personlige priser, konkurrencer m.m. (samlet ”Fordele”). Derudover vil du også have mulighed for at kunne købe og bestille varer og produkter til afhentning i din fortrukne Carl’s Jr. Danmark Restaurant. Se nærmere omkring vilkår for køb og bestilling i pkt. 16 -
  • Du kan hente appen i Google Play og App Store. Vilkårene for selve installationen af appen på din telefon fremgår der, hvor du downloader appen.
  1. Tilmelding

  • Medlemskabet er personligt og må ikke anvendes af andre personer, hverken i eller uden for din husstand.
  • Når du tilmelder dig Carl’s J Danmark appen indgår du en aftale med Salling Group A/S, CVR-nr. 35 95 47 16, Rosbjergvej 33, 8220 Brabrand, e-mail: kontaktcarlsjr@sallinggroup.com (i det følgende ”Salling Group” eller ”vi”).
  • Det er ikke købsbetinget at oprette et medlemskab.
  • For at kunne tilmelde dig Carl’s J Danmark appen, skal du installere appen og gennemføre oprettelsesprocessen, hvor du skal acceptere disse vilkår (i det følgende ”vilkår” eller ”Vilkår”) og Privatlivspolitikken for Carl’s Jr. Danmark appen, der beskriver vores behandling af dine personoplysninger.
  • For at fungere korrekt kræver appen, at du har en smartphone med adgang til Apple Store eller Google Play.
  • Det er dit ansvar at læse og sætte dig ind i vilkårene, herunder også eventuelle ændringer.
  • Når du har indtastet din e-mail, vil du modtage en engangskode på din e-mail, som du skal indtaste i oprettelsesflowet. Herefter skal du acceptere vilkår samt markedsføringssamtykke og herefter trykke “opret bruger”. Du vil herefter være tilmeldt.
  1. Salling Group Profil og Stamdata

  • Når du logger ind på Carl’s Jr. Danmark appen sker det via din Salling Group Profil, dvs. profilens loginoplysninger fungerer som dit login til Carl’s Jr. Danmark appen. Det er derfor en betingelse for at du kan bruge Carl’s Jr. Danmark appen, at du først opretter en Salling Group Profil, medmindre du allerede har en i forvejen. Hvis du f.eks. bruger BilkaToGo, har du allerede en Salling Group Profil.
  • Du vil automatisk blive bedt om at oprette eller logge ind med din profil, når du tager Carl’s Jr. Danmark appen i brug første gang. Der henvises også til profilbetingelserne, som du kan finde her.
  • Som led i tilmeldingen til Carl’s Jr. Danmark appen vil du blive bedt om at afgive en række oplysninger. Dine login-oplysninger, dvs. dit navn, e-mailadresse og dit kodeord, de kontaktoplysninger som du indtaster, vil alle udgøre stamdata i din Salling Group Profil (herefter ”Stamdata”).
  • I forhold til behandlingen af Stamdata som en del af din profil henvises til privatlivspolitikken for profilen, som du kan finde her.
  • Vi vil også behandle dine Stamdata som led i din brug af Carl’s Jr. appen i henhold til disse vilkår og privatlivspolitikken for Carl’s Jr. Danmark appen. Dine Stamdata bliver dermed behandlet i to situationer – som en del af din Salling Group Profil og som en del af Carl’s Jr. Danmark appen. Fordi Stamdata er en del af din Salling Group Profil, får du mulighed for at genbruge oplysningerne i andre services, uden at du behøver at indtaste oplysningerne igen.
  • Logger du ind med en allerede eksisterende profil, vil du blive spurgt, om du ønsker at benytte dine eksisterende Stamdata til Carl’s Jr. Danmark appen eller du kan vælge at indtaste nye Stamdata helt eller delvist. Vær opmærksom på at dine indtastninger af Stamdata i Carl’s Jr. Danmark appen vil overskrive dine eksisterende Stamdata i profilen helt eller delvist alt efter, hvad du indtaster.
  • Udover Stamdata kan du blive bedt om at afgive en række yderligere oplysninger i Carl’s Jr. Danmark appen - enten som led i oprettelsen af Carl’s Jr. Danmark medlemskabet eller i forbindelse med brug af konkrete Fordele, som medlemskabet giver dig adgang til. Sådanne oplysninger vil udelukkende blive behandlet som en del af dit Carl’s Jr. Danmark medlemskab. En undtagelse kan dog være, hvis du aktivt har samtykket til at dele og bruge oplysningerne med andre Services, hvor en eller flere af appens Fordele nu eller fremadrettet måtte give mulighed for dette. I så fald vil du under den konkrete fordel blive oplyst om behandlingen af dine personoplysninger forbundet med delingen.
  1. Aktivering af medlemsfordele

  • For at du kan aktivere dine medlemsfordele, skal du blot aktivere de tilgængelige deals i appen, og du kan derudover også optjene point, som kan bruges til at indløse yderligere deals i pointshoppen. Disse deals skal også blot aktiveres, ved brug af point Du optjener point når du køber produkter i vores Carl’s Jr. Danmark Restauranter og får scannet stregkoden i appen når du køber produkter ved enten den betjente kasse eller ved selvbetjeningskassen. Du kan også aktivere kuponer og point ved køb gennem Carls Jr. Danmark appen. Antal point vil være 1:1 ift. hvor meget du køber for. Du vil derfor optjene 1 point for hver 1 kr. du Når du har optjent rigeligt med point til at aktivere dine fordele, skal du blot ved køb aktivere fordelen og vælge det produkt du ønsker, samt sørge for stregkoden ved fordelen bliver scannet ved kassen ved køb. Dine point vil herefter falde med det antal point du netop har brugt.
  • Du kan aktivere dine medlemsfordele via et køb på Carl’s Jr. Danmark på 2 måder:
    • Du køber ved selvbetjeningsstanderen, kasse eller Drive Through, scanner din medlemsstregkode og betaler med kort, MobilePay eller kontant.
    • Du køber i appen og betaler med kort. Her henter vi automatisk dit medlemsnummer.
  • Deals og fordele i appen ændrer sig. Det vil kun være de nuværende deals og fordele, som kan ses i appen, som kan bruges og indløses. Har du aktiveret en deal, som forsvinder, vil dine point derfor gå tabt. Vi vil derfor anbefale, at du ikke aktiverer en deal eller bruger dine point førend du påtænker at indløse dem i en af vores restauranter.
  • Point optjent bortfalder, og forsvinder dermed, fra din profil efter 12 måneder fra dagen for, at pointene er optjent.
  • Pointenes værdi kan ændre sig, men dette vil blive varslet i overensstemmelse med pkt. 5.
  1. Ændringer

  • Salling Group forbeholder sig retten til at ændre vilkårene løbende.
  • Ved væsentlige ændringer af vilkårene vil du modtage en varsling pr. e-mail senest 14 dage før ikrafttrædelse. Hvis du ikke kan acceptere ændringerne, har du altid mulighed for at melde dig ud af Carl’s Jr. Danmark appen, inden de væsentlige ændringer træder i kraft. Se mere om udmelding i pkt. 7 nedenfor.
  1. Medlemsfordele

  • Din oprettelse af Carl’s Jr. Danmark appen giver dig adgang til at optjene point til en række Fordele som nævnt i pkt. 1.1, som du løbende vil blive orienteret om og få mulighed for at bruge som en del af dit medlemskab.
  • Salling Group tager forbehold for nedbrud på IT-systemer i restauranterne og på de platforme, hvor Carl’s Jr. Danmark appen er tilgængelig, der bevirker, at en eventuel Fordel, f.eks. en fordel, ikke kan indløses. Eventuelt mistede Fordele kan ikke opnås med tilbagevirkende kraft. Du kan kontakte kundeservice via chatfunktionen i Carls Jr. Danmark appen, hvis du har spørgsmål til dine Fordele.
  • Salling Group tager forbehold for udsolgte varer eller varemangel i øvrigt i restauranterne, fx hvor en vare, der er besparelse på via en Fordel, er udsolgt, således at det ikke er muligt at benytte fordelen. Vi bestræber os selvfølgelig på, at dette ikke sker, men grundet vekslende kundestrøm, leverancetider fra leverandører, force majeure m.m. kan der forekomme varemangel.
  1. Opsigelse og udmelding

  • Vi kan opsige dit medlemskab med 14 dages varsel.
  • Du kan til enhver tid og uden yderligere varsel melde dig ud af Carl’s Jr. Danmark appen, ved at gå ind på https://gdpr.sallinggroup.com/hc/da. Hvis du ønsker at melde dig ud af Carl’s Jr. Danmark appen, skal du bede om at få slettet dine personoplysninger via ovenstående link. Når du beder om sletning ophører dit medlemskab. Det betyder også, at du ikke længere vil kunne logge ind på appen. Bemærk at det kan tage op til 14 dage at gennemføre en sletning.
  • Hvis du melder dig ud af Carl’s Jr. Danmark appen mister du også de Fordele, du måtte have tilknyttet og evt. opsparet, herunder point, klip mv., under dit medlemskab.
  • Hvis du melder dig ud, vil dine personoplysninger tilknyttet dit medlemskab straks blive slettet med undtagelse af personoplysninger, som vi er retligt forpligtet til at opbevare i længere tid, eller personoplysninger som er en del af din Salling Group Profil.
  • Vær opmærksom på, at melder du dig ud af Carls Jr. Danmark appen, vil du fortsat have:
    • en Salling Group Profil, medmindre du også samtidig beder om sletning af profilen. Vi henviser til profilbetingelserne, som du kan læse her.
    • Appen på din telefon, men uden funktion, da det kræver Salling Group Profil samt Carls Jr. Danmark medlemskab for at kan bruge appen.
    • Vi vil fortsat opbevare og behandle dine Stamdata da disse personoplysninger er en del af din Salling Group Profil. Vi gør dette, så du fortsat kan benytte andre af Salling Groups Services, hvor din profil er tilknyttet. Hvis du derfor heller ikke ønsker, at dine profiloplysninger fortsat behandles, skal du samtidig med udmeldelsen af Carl’s Jr. Danmark appen også slette din profil. Se profilbetingelserne heri forhold til sletning af profilen.
  1. Misligholdelse

  • Ved misligholdelse af dine forpligtelser i henhold til disse vilkår, forbeholder vi os retten til at slette dit medlemskab uden yderligere varsel. En sådan misligholdelse kan f.eks. bestå i manglende overholdelse af vilkårene, misbrug af medlemskabet eller dennes Fordele, personoplysninger eller data i øvrigt.
  1. Sikkerhed og beskyttelse mod misbrug

  • Det er udelukkende den person, der har oprettet medlemskabet, der har adgang til og kontrol over Carl’s Jr. Danmark medlemskabet. For at bevare kontrollen over medlemskabet og undgå at andre opnår adgang (hvilket kan indebære adgang til oplysninger om købshistorik), bør du ikke dele koden til din Salling Group Profil eller dine tilknyttede betalingskort med andre.
  • Du har selv ansvaret for at oplysningerne afgivet til Salling Group, herunder både på medlemskabet og profilen, er korrekte og opdaterede.
  • Du bør være særlig opmærksom i forhold til beskeder, der beder dig om at oplyse eller udlevere betalingskortoplysninger eller information om dit medlemskab eller din profil. Hvis du modtager sådanne beskeder, og du udleverer dine oplysninger, kan det resultere i identitetstyveri eller anden misbrug. Tilgå altid dine fortrolige medlems- og profiloplysninger ved at gå direkte til appen eller en hjemmeside, der understøtter medlemskabet eller profilen, og ikke gennem et hyperlink i en e-mail eller anden elektronisk besked, heller ikke selvom den ser officiel ud.
  • Vi kan deaktivere dit medlemskab for at beskytte dig, Salling Group eller vores samarbejdspartnere i tilfælde af sikkerhedshændelser, fx ved risiko for misbrug af dine personoplysninger, herunder identitetstyveri, eller anden svigagtig aktivitet. I så fald vil vi kontakte dig hurtigst muligt.
  1. Personoplysninger

  • Se Privatlivspolitikken for Carl’s Jr. appen her som du har godkendt i forbindelse med din oprettelse af medlemskabet, og Privatlivspolitikken for Salling Group Profilen
  1. Kuponer (vouchers)

  • Kuponer (deals) og optjente point giver en fordel, fx en besparelse eller et valgfrit produkt uden ekstra omkostninger, som kan anvendes ved køb af en eller flere varer i vores fysiske Carls Jr. Danmark restauranter eller ved køb i Carls Jr. Danmark appen.
  • Kuponerne og optjente point kan IKKE bruges ved bestilling hos eller igennem samarbejdspartnere som fx. Wolt eller Just Eat.
  • Medmindre andet er angivet, kan kuponen anvendes i hele landet i de Carl’s J Danmark Restauranter, der fører samme varesortiment, som kuponen omfatter eller de optjente point udløser.
  • Kuponen og brugen af de optjente point skal aktiveres i appen for at kunne indløses i kassen.
  • Bemærk, at kuponerne og de optjente point kun er gældende i en begrænset periode i appen. Perioden vil fremgå af kuponen.
  • Der henvises til den konkrete kupon for information om gyldighedsperioden og eventuelle andre særlige vilkår for brugen af kuponen og de optjente point.
  • Efter udløbet af den periode, der er angivet på kuponen, bortfalder kuponen automatisk og vil ikke længere kunne ses, når du logger ind.
  1. Kundesupport og klageadgang

  • Med chat-funktionen i Carl’s Jr. Danmark appen, kan du altid hurtigt skrive til vores kundeservice direkte fra appen, hvis du har spørgsmål eller klager.
  • Når du anvender chatten, vil du blive bedt om at oplyse dit navn og din mailadresse, som vil blive behandlet i overensstemmelse med vores privatlivspolitik for kundeservice i Salling Group, som du kan læse her.
  • Vi bestræber os altid på at besvare din henvendelse via chatten hurtigst muligt.
  • Du kan anvende chatten i kundeservices normale åbningstid, som er alle dage fra kl. 8-20. Hvis du anvender chatten udenfor åbningstiden, vil der blive oprettet en sag og kundeservice vil vende tilbage hurtigst muligt på den mailadresse, som du har oplyst. 
  1. Lovvalg og værneting

  • Denne aftale er underlagt dansk ret. Enhver tvist, der udspringer af aftalen, skal behandles ved de danske domstole og medmindre præceptive regler foreskriver andet, er værnetinget Retten i Aarhus.
  • Betingelserne begrænser ikke eventuelle ufravigelige forbrugerrettigheder.
  1. Gyldighed og ansvar

  • Hvis nogen bestemmelse eller bestemmelser i disse vilkår findes ugyldige, ulovlige eller uigennemførlige skal de øvrige bestemmelser fortsat have fuld gyldighed.
  • Salling Group er ikke ansvarlig for nedbrud på IT-systemer i butikkerne og i forhold til Carl’s Jr. Danmark appen, der medfører, at en eventuel Fordel, herunder en besparelse, ikke kan anvendes. Eventuelle mistede Fordele kan ikke opnås med tilbagevirkende kraft. Kontakt Kundeservice, hvis du har spørgsmål vedrørende dine eventuelle Fordele
  1. Carl’s Jr. Vilkår for køb og bestilling

  • Du kan via Carl’s Jr. Danmark appen købe og bestille vores produkter og menuer til afhentning i din ønskede butik.
  • Salling Group A/S Rosbjergvej 33, 8220 Brabrand, CVR-nummer 35954716. (herefter “Salling Group”) har udviklet, vedligeholder og Carl’s Jr. Danmark appen til brug for kunders køb af varer i restauranter godkendt af Salling Group. Det vil altid fremgå af appen, om du kan bestille til afhentning i din ønskede restaurant.
  • Vilkårene for Carl’s Jr. Danmark appen indgås mellem brugeren og Salling Group som en del af Carl’s Jr. Danmark appens vilkår. Vilkårene gælder for brugeren og regulerer brugerens rettigheder og forpligtelser i forbindelse med brug af Carl’s Jr. Danmark appen.
  • Brugeren accepterer disse vilkår ved aktivering af Carl’s Jr. Danmark appen på en mobil enhed og disse vilkår finder herefter anvendelse på enhver brug af Carl’s Jr. Danmark appen, uanset om den reelle og konkrete brug er foretaget af brugeren.
  • Når du køber gennem Carl’s Jr. Danmark appen, indgår du på samme måde som ved kasseekspedition i den besøgte butik i et aftaleforhold med den pågældende restaurant, og din aftalepart er Således den besøgte restaurant.
  • Det er dit eget ansvar, at du bestiller din ordre til afhentning i den restaurant, som du har valgt i appen. Ved fejlbestilling af ordre eller forkert afhentningssted, som skyldes egne fejl, bærer du selv de omkostninger og tab, der er i forbindelse hermed.
  • Carl’s Jr. Danmark appen kan kontaktes skriftligt via chatten i vores app

 16.1 Forudsætninger og betingelser for brug

  • For at kunne bruge Carl’s Jr. Danmark appen skal du downloade og installere Carl’s Jr. Danmark appen på din smartphone, logge på med din Salling Group Profil og oprette dig som bruger af Carl’s Jr. Danmark appen. Når du har oprettet din Carl’s Jr. Danmark bruger, kan du købe og bestille via appen.
  • Der er følgende betingelser for anvendelse af Carl’s Jr. Danmark appen
    • Du skal sikre, at alle oplysninger om dig er korrekte og opdaterede, og at alle betalingsoplysninger er fyldestgørende og den pågældende konto tilhører dig
    • Carl’s Jr. Danmark appen er personlig og må kun anvendes af dig
    • Carl’s Jr. Danmark appen må kun anvendes til lovlige formål
    • PIN-koden til brug af Carl’s Jr. Danmark appen bør opbevares forsvarligt, og den mobile enhed bør som minimum låses med kode, tastaturlås eller tilsvarende sikring.
  • Salling Group dækker ingen udgifter, som du måtte pådrage dig i forbindelse med betaling i forbindelse med et køb i Carl’s Jr. Danmark appen. Dette er alene et mellemværende mellem dig og din betalingskortudsteder.
  • Du kan ikke tilbagekalde en betaling af en transaktion, når du har godkendt betalingen med din kode i Carl’s Jr. Danmark appen. Se afsnit om fortrydelse og reklamation.
  • Du er selv ansvarlig for rigtigheden af de indtastede oplysninger. Salling Group A/S forbeholder sig retten til at lukke for brugen af applikationen, såfremt de indtastede oplysninger er ufuldstændige, ukorrekte eller i øvrigt ikke opfylder betingelserne i disse vilkår.

16.4 Særligt om betalingstjenesten

  • De for betalingstjenesten nødvendige oplysninger er ikke registreret hos Salling Group A/S eller i Carl’s Jr. Danmark appen. Carl’s Jr. Danmark appen benytter en betalingsløsning leveret af Nets Danmark A/S.
  • Alle data vedrørende din betaling håndteres udelukkende af Nets Denmark A/S. Det betyder, at det kun er Nets Denmark A/S, der kan læse dine betalingsdata. Carl’s Jr. Danmark overholder NETS’ retningslinjer for internethandel, hvilket betyder, at du som forbruger er mindst lige så godt stillet, som når du betaler med dit betalingskort i dit lokale supermarked.
  • Nets Denmark A/S tilbyder at gemme dine betalingskortoplysninger, så du kun skal indtaste dem ved første ordreafgivelse. Dine betalingsoplysninger opbevares sikkert og fortroligt hos Nets Denmark A/S.
  • Ved efterfølgende ordrer trækker Carls Jr. Danmark pengene automatisk, når du vælger betaling med dit betalingskort. Du kan når som helst vælge at slette din kortregistrering igen. Dette gøres ved betaling i Nets’ betalingsvindue, hvor registrerede kort kan slettes enkeltvis. Vi benytter kryptering, så dine informationer er beskyttet mod tredjepart. Vi kan aldrig komme til at trække mere end det beløb, du har accepteret ved din bestilling.
  • Du kan ikke anvende kontant betaling ved brug af Carls Jr. Danmark appen, dog er du altid velkommen til at anvende kasseekspedition såfremt der skulle opstå problemer med at betaling i Carls Jr. Danmark appen

16.5 Fejl eller mangler

16.5.1 Carl’s Jr. Appen funktionalitet og tilgængelighed

  • Salling Group A/S er ikke ansvarlig for tab som følge af fejl og mangler ved Carl’s Jr. Danmark appens funktionalitet og tilgængelighed. Hvis du oplever problemer med appens funktionalitet og tilgængelighed, kan du skrive til via chatfunktionen i appen.

16.5.2 Mangel ved bestilling og Ordre

  • Skulle din ordre fra Carl’s Jr. Danmark ikke leve op til vores krav og standarder, det kan være kvalitet, temperatur eller hvis den er mangelfuld, skal du hurtigst muligt henvende dig til personalet i restauranten inklusiv din kvittering, og få det ombyttet. Ved take away, hvor det først opdages ved hjemkomsten, skal du henvende dig via chat i appen og der skal vedlægges foto af kvittering samt et billede af det mangelfulde ved produktet, hvis muligt.

16.5.3 Betalingstjenesten

  • Salling Group er ikke ansvarlig for tab som følge af fejl og mangler ved funktionaliteten i Carl’s Jr. Danmark appens underliggende betalingsmiddel, såsom betalingskortet. Relaterer problemerne sig til det underliggende betalingsmiddel, skal du derimod rette henvendelse til din udbyder af betalingsmidlet, såsom din bank.

16.6 Fortrydelsesret

  • Denne aftale kan fortrydes inden 14 dage fra det tidspunkt, hvor du har registreret dig i Carl’s Jr. Danmark Appen. Ønsker du at fortryde aftalen, kan du inden fristens udløb skrive til os via denne formular . Brug af fortrydelsesretten har ikke betydning for køb foretaget i perioden fra din registrering i Carl’s Jr. Danmark appen til vi modtager din henvendelse om brug af fortrydelsesretten.

16.7 Priser

  • Alle prisangivelser er inklusive moms og øvrige afgifter. Hver gang du tilføjer en vare til din indkøbskurv, bliver totalbeløbet opdateret.
  • Ved uoverensstemmelse kontakt da venligst butikkens personale.

16.8 Spærring af Carl’s Jr. Danmark appen

  • I tilfælde af tab eller tyveri af mobilen bør du straks spærre dit betalingskort.
  • Spærring af betalingskort eller bankkonto kan alene ske ved henvendelse til dit betalingsinstitut, og ikke til Salling Group.
  • Du kan spærre din Carls Jr. Danmark Profil ved at skrive til os via denne formular -mail. Der kan efter spærring ikke foretages køb ved brug af Carl’s Jr. Danmark appen før spærringen igen måtte blive hævet.
  • Carl’s Jr. Danmark er til enhver tid berettiget til at spærre for din adgang til Carl’s Jr. Danmark appen, herunder ved mistanke om misbrug, for at imødegå sikkerhedsrisici eller i forbindelse med vedligeholdelse og opdatering.

16.9 Udskiftning, tab eller overdragelse af mobil enhed

  • Såfremt du udskifter, mister rådigheden over eller overdrager din mobile enhed, er det dit eget ansvar at fjerne Carl’s Jr. Danmark appen fra enheden. Det er også dit ansvar at slette andre relaterede oplysninger eller registreringer, som måtte relatere sig til Carl’s Jr. Danmark appen.
  • Brugeroplysningerne bliver gemt via din Salling Group-profil, og kan derfor ved sletning af Carls Jr. Danmark appen, genskabes igen, hvis man fortryder. Dette forudsat, at man ikke slette sin Salling Group profil.
  • Bliver din enhed stjålet anbefales det hurtigst muligt at foretage en central sletning via de dertil udbudte services fra både Apple, Google og Microsoft

16.10 Opsigelse af Carl’s Jr. Danmark appen eller ændringer til Carl’s Jr. Danmark appen

  • Du kan til enhver tid opsige aftalen med Carl’s Jr. Danmark appen uden varsel. Dette kan gøres skriftligt ved denne formular. Det er ikke tilstrækkeligt at slette applikationen.
  • Ved opsigelse af Carl’s Jr. Danmark appen har du fortsat en Salling Group Profil. Ønsker du at opsige denne kan du gøre det ved at kontakte kundeservice som anført i pkt. 16.17.
  • Betalingsoplysninger kan oprettes, ændres og slettes i Carl’s Jr. Danmark appen.

16.11 Gebyrer og andre omkostninger

  • Salling Group opkræver ikke gebyr for brug af Carl’s Jr. Danmark appen. Salling Group A/S forbeholder sig dog ret til på et senere tidspunkt at opkræve mindre gebyrer for brug af Carl’s Jr. Danmark appen hvilket dog vil blive varslet to (2) måneder i forvejen. Du vil have mulighed for at bringe din brug af Carl’s Jr. Danmark appen til ophør uden vederlag, hvis Carl’s Jr. Danmark appen måtte indføre gebyrer.
  • Omkostninger i forbindelse med brug af mobilen til telefoni eller data skal brugeren betale til sin teleudbyder. Omkostninger hertil er Salling Group uvedkommende.
  • Der pålægges ikke Gebyrer for brug af det underliggende betalingsmiddel, såsom betalingskortet.

16.12 Overdragelse af rettigheder og forpligtelser

  • Salling Group kan til enhver tid overdrage sine rettigheder og forpligtelser i henhold til denne aftale til tredjemand uden dit samtykke, og uden at det medfører misligholdelse af denne aftale eller i øvrigt udløser nogen form for beføjelser for dig. Dette forudsat, at det ikke medfører en forringelse af dine rettigheder. Du har altid mulighed for at opsige dit medlemskab, ved en evt. Overdragelse.
  • Du må ikke overdrage dine rettigheder eller forpligtelser i henhold til denne aftale til tredjemand.

16.13 Forbrugsgrænser for betaling

  • Om der er beløbsgrænser for dine betalinger via Carl’s Jr. Danmark appen afhænger af den aftale, du har med dit pengeinstitut, din betalingskortudbyder el.lign.

16.14 Transaktionsoversigt

  • Brugeren vil modtage en kvittering på den e-mail, der er tilknyttet Carls. Jr. Danmark appen for betaling ved hvert gennemført køb i Carls Jr. Danmark
  • Derudover fremsendes specificeret kvittering også på e-mail, som du har registreret i appen, såfremt dette ikke er fravalgt i indstillingerne.

16.15 Dine personlige data

  • For at kunne udbyde Carl’s Jr. Danmark appen behandler vi dine personlige oplysninger Du kan læse mere om, hvordan vi behandler disse data, i vores privatlivspolitik

16.17 Klageadgang

  • Du er altid velkommen til at kontakte Carl’s Jr. Danmark appen på e-mail kontaktcarlsjr@sallinggroup.com. I tilfælde af spørgsmål eller utilfredshed vedrørende Carl’s Jr. Danmark appen.
  • Hvis din henvendelse derimod omhandler en vare, kan du anvende vores chat funktion som findes i appen. Alternativt kan du kontakte den restaurant, hvor varen er købt.
  • Hvis du efter at have været i kontakt med os ikke er tilfreds med vores håndtering af din henvendelse, kan du indgive en klage til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg, Danmark www.naevneneshus.dk.

16.18 Immaterielle rettigheder

  • Alle immaterielle rettigheder, herunder varemærker, ophavsrettigheder og andre immaterielle rettigheder, til Carl’s Jr. Danmark appen inklusive software, website, funktionalitet, tilknyttede tjenester, brugergrænseflader, grafik, lyd-og videoklip mv. tilhører Salling Group A/S eller tredjemand.
  • Du får en begrænset, ikke-eksklusiv og ikke-overdragelig licens til at benytte Carl’s Jr. Danmark appen på en mobil enhed til brug i overensstemmelse med disse vilkår. Du må ikke kopiere, ændre, overføre eller tilgængeliggøre immaterielle rettigheder tilhørende Salling Group A/S eller vores licensgivere over for tredjemand eller på nogen anden måde udnytte sådanne rettigheder til andet end brug i overensstemmelse med disse vilkår.

16.19 Version og opdatering af vilkår

  • Disse vilkår er version 1.0 og er senest opdateret den 22.10.2024.
  • Den nyeste version af disse brugervilkår kan altid findes i Carl’s Jr. Danmark appen.